Bøger af
Anne Sofie Kragh

Om tidens mest interessante personer

Foto: Les Kaner

Det første år

Jyllands-Posten

Nordjyske

Altinget

"Meget vellykket. Man fræser gennem bogen."

Weekendavisen

"Medrivende og velskrevet bog."

Information

"Et brag af en bog …sikke et drama. Man læser bogen i én køre, beder mand og børn være stille, mens man lige snupper et kapitel mere."

POV

Det første år - et politisk portræt af Mette Frederiksen skrevet af Anne Sofie Kragh

Mette Frederiksen havde kun siddet på posten i otte måneder, da hun skulle træffe den beslutning, som hun vidste, ville blive den mest afgørende i sit liv. Men hvad skete der egentlig 11. marts 2020, da hun lukkede landet ned? Og i hele hendes første år som statsminister, hvor hun skulle styre danskerne gennem den største krise siden Anden Verdenskrig?

Anne Sofie Kragh blev som den eneste journalist lukket ind i Statsministeriet i de skelsættende måneder. Hun har haft eksklusiv adgang til statsministeren og hendes nære stab og har interviewet centrale embedsmænd, partiledere og ministre.

Det første år er et portræt af Mette Frederiksen som menneske, politiker og leder. Og et enestående vidnesbyrd om et stykke danmarkshistorie fortalt inde fra begivenhedernes centrum, hvor vidtrækkende beslutninger blev taget på rekordtid, temperamenter stødte sammen og statsministeren blev kaldt både ’landsmoder’ og ’magtfuldkommen’.

Køb "Det første år" på bog, e-bog og lydbog hos bl.a. Saxo og Bog & Ide nu!

Benedikte - en kongelig prinsesse

Jyllands Posten

Berlingske

"Anne Sofie Kragh er publicist med et sikkert og ofte utraditionelt greb om den litterære portrætkunst og persontegning."

Jyllands-Posten

"Glimrende bog, der når så langt, man overhovedet kan komme ind på den anden side af det rør-mig-ikke, der står som en livgarde om de kongelige og om prinsesse Benedikte i særdeleshed."

Berlingske

”Den mest kongelige af mine døtre” kaldte Dronning Ingrid sin mellemste datter, Prinsesse Benedikte. Storesøster Dronning Margrethe er enig og tilføjer: ”Hendes hår sidder altid. Det tør ikke andet.”

I 75 nedslagspunkter tegner Anne Sofie Kragh et portræt af den kongelige prinsesse. Her bidrager Prinsesse Benediktes to søstre, Dronning Margrethe og Dronning Anne-Marie, hendes tre børn samt nære venner, tidligere ansatte og repræsentanter for de mange protektioner til fortællingen om et liv, hvor pligten er gået forud for alt.

Prinsesse Benedikte fortæller selv om opvæksten som den meget generte prinsesse, om livet med den bramfri Prins Richard i Berleburg, om monarkiets rolle og dets udfordringer, om sine protektioner og om forholdet til sin mobiltelefon. Prinsessen kommenterer desuden private og officielle billeder fotograferet gennem 75 år.

Benedikte - en kongelig prinsesse er en portrætbog skrevet af Anne Sofie Kragh

Statsministrene

Skrevet med Michael Dyrby

Statsministrene - en portrætbog skrevet af Anne Sofie Kragh om 5 af Danmarks mest markante statsministre

Tilsammen har de ledet Danmark i 35 år, fra kartoffelkur til finanskrise: Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen har alle været statsminister på hver deres måde.

Over to dage i maj 2017 mødes de for første gang alle fem på Marienborg til et uformelt topmøde om, hvad det vil sige at være statsminister i Danmark. Forinden har de hver især ladet sig interviewe om deres år i Statsministeriet; om sejrene, kriserne og de omkostninger, der følger med.

Fotograf Morten Albek har været med hele vejen. Se de enestående portrætter af Danmarks statsministre, kom med ind til de historiske dage på Marienborg, og læs hvad de fem hovedpersoner fortæller om det, nogen kalder verdens ensomste job. Og hvad de svarer, når de bliver spurgt: Er det et godt liv at være statsminister? Kun de fem kender svaret.

Fogh - Historien om en statsminister

Berlingske

Jydske Vestkysten

"En nærgående, nuanceret, indsigtsfuld, velskrevet og meget vellykket biografi."

Berlingske

"Det er en fremragende biografi (…) En imponerende research (…) Kragh skriver godt og bruger mange virkemidler med stor virtuositet."

Jydske Vestkysten

"Først og fremmest formår bogen at give et nuanceret billede af personene Anders Fogh Rasmussen - på godt og ondt."

Politiken

"Det er ikke den første bog om Fogh, men det er uden tvivl den hidtil grundigste, mest personlige og mest velskrevne."

Kristeligt Dagblad

Allerede mens han gik i landsbyskole, blev han kaldt Statsministeren. Da han var 17 år, meldte han sig ind i Venstres Ungdom, som 19-årig var han folketingskandidat, og som 34-årig blev han skatteminister. I 2001 kronedes en livslang ambition med landets højeste embede: statsministerposten.

"Fogh - Historien om en statsminister" skildrer personen Anders Fogh Rasmussen. Det er en fortælling om den uhørt stræbsomme, ambitiøse og målrettede gårdmandssøn fra Hvidding i Jylland, der fra han var helt ung skemalagde sit liv med ét mål for øje: at opnå politisk magt. Om hvordan perfektionisme og flid har lagt kimen til alle hans sejre, men også hans nederlag. Fra at have været ”Røde Anders” i VU-tiden og benhård ideolog i bogen Fra socialstat til minimalstat måtte Anders Fogh Rasmussen igen skifte spor til midtsøgende liberalist for at vinde vælgerne og statsministerposten. Men hvorledes forener man professionel politik og høje ambitioner med et blufærdigt sind og en opdragelse til ydmyghed?

Anne Sofie Kragh har interviewet nær ved 200 mennesker for at tegne sit portræt af mennesket Anders Fogh Rasmussen – fra venner og familie over politiske fjender og allierede til statsministeren selv. Resultatet er biografien Fogh - Historien om en statsminister. Allerede mens han gik i landsbyskole, blev han kaldt Statsministeren. Da han var 17 år, meldte han sig ind i Venstres Ungdom, som 19-årig var han folketingskandidat, og som 34-årig blev han skatteminister. I 2001 kronedes en livslang ambition med landets højeste embede: statsministerposten.

Fogh - historien om en statsminister. Portræt skrevet af Anne Sofie Kragh om Anders Fogh Rasmussen.

Magten og æren - 7 portrætter

Magten og æren - en portrætbog skrevet af Anne Sofie Kragh om 7 af de mest magtfulde personer fra politik og kulturen

"Magten og æren" er syv nærgående portrætter af en række af de personer, der har siddet på de højeste positioner inden for politik, medier, kultur- og erhvervsliv i Danmark. I syv fortællende tekster beskriver bogen, hvordan et magtmenneske bliver til og hvordan den målbevidste stræben mod toppen former et liv. Hvorfor vil disse personer magten, og hvad bruger de den til?

"Magten og æren" indeholder portrætter af Jørgen Ejbøl, Pia Kjærsgaard, Hans Skov Christensen, Michael Christiansen, Jens Kramer Mikkelsen, Christian S. Nissen og Anders Fogh Rasmussen.

Portrætter

Fra 2007 til 2017 var jeg ansat som skribent på Euroman. Det blev til en lang række interview og portrætter med en hovedvægt på det politiske.

Jeg har således portrætteret Anders Fogh Rasmussen som NATO-generalsekretær, Lars Løkke Rasmussen som kommende statsminister og Morten Messerschmidt lige før, han slog alle rekorder ved valget til Europa-Parlamentet. Bjarne Corydon og Dan Jørgensen. Jeg har fortalt om krisen i det Konservative Folkeparti efter at Lene Espersen måtte gå som partileder, om den i SF, efter at de trådte ud af regeringen, og jeg har afdækket skandalen om COP-15, klimatopmødet i København.

I januar 2015 interviewede og samlede jeg alle partilederne (Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen, Søren Pape Poulsen, Kristian Thulesen Dahl, Morten Østergaard, Johanne Schmidt-Nielsen, Pia Olsen Dyhr og Anders Samuelsen) til en helt særlig forside.

Som journalist på Euroman kommer man hele paletten rundt, og jeg har derfor også interviewet U21-Landsholdet, dengang det var besat af spillere som Yussuf Poulsen, Christian Nørgaard og Jannik Vestergaard. Og fra kulturens verden: teaterchef Kasper Holten, Nikolaj Lie Kaas, Mads Mikkelsen, popfænomenet Christopher og henover ni måneder fulgte jeg Lars H.U.G.

Og i 2012 var jeg i Mozambique med H.K.H. Kronprinsen, hvor han fortalte, hvilken slags konge han gerne vil være en dag.

Siden jeg stoppede på Euroman har jeg bidraget med interview og portrætter af Synnøve Søe (posthum) Peter A.G. og Hendes Majestæt Dronning Margrethe til Ud & Se.

Portræt og interview med HKH Kronprins Frederik af Anne Sofie Kragh for Euroman
Portræt og interview med Folketingets partiledere af Anne Sofie Kragh for EuromanPortræt og interview med HM Dronning Margrethe i anledning af hendes 80 års fødselsdag af Anne Sofie Kragh for Ud & Se

Kontakt mig

Foredrag – Artikler – Bøger – Interviews

Email mig

mail@askragh.dk

Ring til mig

61 70 14 24